Børnenes Venner

VORES MÅLTIDER:

✔ Måltidet som fællesskab
✔ Moderat sukkerpolitik ved uddeling
✔ Ingen regler for egne madpakker
✔ Vi arbejder ud fra madro-principperne
✔ Økologi prioriteres


Måltidet som fællesskab
Børnenes bevidsthed om mad og udviklingen af gode mad- og måltidsvaner styrkes, når måltidet er en naturlig del af fællesskabet.
Der er altid voksne, der spiser tæt sammen med børnene. Vi ønsker at skabe en rolig og hyggelig spisestund, hvor børnene får tid og rum til at mærke sult og mæthed.
De voksne tager ansvar for rammerne omkring måltidet – f.eks. med sang eller fortællinger – så måltidet bliver en tryg stund, hvor alle får mulighed for at spise i deres eget tempo.


Mad og sukkerpolitik med omtanke
Vi har en moderat sukkerpolitik, som betyder, at vi forsøger at begrænse mængden af sukker ved uddeling, men at mindre mængder tilsat sukker kan være acceptabelt.

Eksempler kan være:

  • groft kanelknækbrød (købt)

  • glasurøjne på boller

  • mørk chokolade i en dadelsødet kage

Madpakker:
I vores børnehave medbringer barnet selv madpakke. Forældrene styrer selv indholdet, men vi ønsker at sukkerpolitikken tænkes med i valget af mad og snacks i madpakken. 


Sunde vaner, økologi og madro

  • Sunde mad- og måltidsvaner er en vigtig del af udviklingen af en sund livsstil. De vaner, der grundlægges tidligt i livet, har ofte stor betydning senere.
  • Vi prioriterer økologi højt og indkøber udelukkende økologiske varer.
  • Vi arbejder generelt ud fra madro-principperne, hvor måltidet ses som et roligt, trygt og fællesskabsorienteret rum.
  • Børnene bestemmer selv, hvad og hvor meget de spiser af det, de har med, og de voksne støtter uden pres, belønning eller tvang.

Fødselsdage og særlige anledninger
Ved fødselsdage og andre anledninger, hvor forældre medbringer mad eller snacks til hele gruppen, gælder vores sukkerpolitik ligeledes med sukker i moderate mængder og ingen mælkeprodukter.

Læs mere om udeling ved at gå
til: 
- FØDSELSDAGE
for inspiration til, hvad der kan medbringes af spiselige snacks ved festlige lejligheder.
- RETNINGSLINJER VED UDDELING for overblik over hvad der må og ikke må medbringes ved uddeling. 

Har I spørgsmål eller indvendinger, er I altid velkomne til at skrive i Telegram.