🩺 VED BARNS SYGDOM 

⚠️ Vigtigt med besked om fravær

  • Vi planlægger dagen time for time, ud fra hvert barns personlige og sociale udvikling.
  • Vi tager højde for: hvem er sammen med hvem, hvem er på tur, og hvilke personale der møder ind.
  • Hurtig besked om fravær i Telegram er vigtig, så vi kan tilpasse grupperne og personalets mødetider. På den måde sikrer vi en tryg og stabil dag for alle børn og voksne og bevarer den gode normering.
  • På den måde hænger hverdagen godt sammen og sådan undgår vi løbende ændringer.
  • Ét barns fravær kan påvirke hele gruppesammensætningen - da vi altid arbejder for at skabe den bedst mulige dynamik og trivsel for alle børn i huset. 

🌿 Frisk hjemmedag inden retur

  • Da vi er et lille sted, passer vi ekstra godt på hinanden
  • Vi tager kun imod børn, der har haft en frisk dag hjemme.
  • Vi bruger ikke vikarer, så børnene har en fast og tryg base af voksne.
  • Vi sikrer samtidig en af landets bedste normeringer.
  • Når I giver os besked om pasningsbehov i god tid, kan vi sammen skabe en tryg, stabil og hyggelig hverdag for alle børn.

📱 Bliver jeres barn syg hjemme? - Giv besked i Telegram hurtigst muligt

  • Syg i weekenden eller natten før pasning? Skriv gerne med det samme i Telegram, så beskeden ligger klar kl. 6.30, når planlægningen starter.
  • Aflysning samme dag? Skriv senest kl. 8.45 (gerne tidligere).

Hvorfor?

  • Personalet kan fokusere på børnene
  • Tine kan tilrette personalet
  • Vi bevarer en tryg hverdag og høj normering


⏰ Status under sygdom

  • Meld barnets tilstand midt på dagen i Telegram, hver dag barnet er syg.
  • Kan I om formiddagen se, at barnet ikke bliver frisk næste dag? Giv besked ASAP i Telegram – så ved vi, at der ikke bliver behov for pasning næste dag.
  • Er barnet frisk midt på dagen, giv besked, så vi kan planlægge næste dag.
  • Hvis barnet falder sammen (igen) om eftermiddagen, send en ny besked.
  • Barnet skal have en hel frisk dag hjemme før retur i pasning.


⚠️ OBS – syge børn

  • Et barn kan virke frisk en del af dagen, men blive sløjt igen senere. Derfor er det ikke nok, at barnet har været frisk om aftenen – det kan stadig falde sammen i pasningen.
  • Børn (og voksne) slapper bedst af hjemme i rolige omgivelser. Et sløjt barn, der tilsyneladende virker frisk hjemme, kan derfor stadig have svært ved en pasningsdag.
  • Det er ubehageligt for barnet, de andre børn og personalet, hvis barnet kommer for tidligt tilbage. Det kan også medføre smitte og kræve ekstra voksenkontakt, som går ud over resten af gruppen.

😟 Mistrivsel under pasning

  • Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men som fast regel skal barnet kunne deltage i dagens aktiviteter uden særlige hensyn for at være i pasning.
  • Mistrivsel kan skyldes træthed, sygdom, sorg, udviklingstrin m.m. – uanset årsag må barnet ikke være i mistrivsel hos os, og I vil blive ringet op og bedt om at hente barnet.
  • Vi har tæt kendskab til hvert barn og vil kontakte jer via SMS eller i Telegram, hvis vi vurderer, at barnet kunne have gavn af en kortere dag.
  • Sørg altid for at være tilgængelige på telefonen, så barnet kan hentes hurtigts muligt, hvis behovet opstår.

 

🚑 Ved barnets tilskadekomst

  • Hvis barnet får knubs eller skader ud over det sædvanlige, kontakter vi jer straks.
  • I vil blive bedt om at hente barnet – evt. med henblik på en tur til skadestue.
  • Derfor er det vigtigt, at vi altid kan få fat i én af jer i løbet af dagen.