Vi ønsker at skabe nogle gode og sunde oplevelser for børn med plads til at mærke egne behov og massere af kram, nærvær og kærlighed.
Vi prioriterer at have en lille børnegruppe, så der er tid og plads til at skabe nogle tætte og nære relationer imellem børnene og voksne. Vi ser barnet som et aktivt handlende og tænkende menneske, der har krav på omsorg, tryghed, respekt og sparring. Barnet udvikler sig igennem legen med andre børn, men også ved at deltage tæt i det fælles liv som voksne og børn har sammen.