I Børnenes Venner har vi 3 børnegrupper baseret på alder:

Lillegruppen 1-2 år 

Mellemgruppen 2-3 år

Storegruppen 3-6 år 

De tre grupper har dage med hver deres aktiviteter målrettet alderstrin. Ofte bryder vi dog grupperne op og danner mindre, blandede grupper. Her er der mulighed for, at andre legerelationer kan udvikle sig mellem de forskellige aldersgrupper. Dette bringer nye lege og fantasi i spild. De større børn kan sammen med en voksen indgå i den lille børnegruppes aktiviteter og den lille børnegruppe elsker at få opmærksomhed og kontakt fra de større børn, som også inspirerer og motiverer de små.

At have stunder i løbet af dagen, hvor alle børn og voksne er sammen, er også noget vi værner om. Vi synes, at det er et unikt fællesskab, at børn og voksne i forskellige aldersgrupper er sammen om hverdagens aktiviteter. 

OBS:

Vi lægger stor vægt på, at alle børnegrupper kommer ud på tur så meget som muligt. Dog ved vi af erfaring, at vi i vinterhalvåret skal være forsigtige med, at være for længe ude med vores lille- og mellemgruppe. Fælles for de to grupper er, at det kolde vejr hurtigt kan gøre en ende på et ellers strålende humør. Ydermere kan flyverdragter, og anden nødvendig tyk beklædning, begrænse lillegruppens bevægelsesfrihed og dermed også deres motoriske udvikling. Dette gælder især for de børn, der endnu ikke er begyndt at gå. Vi vil derfor ofte, i vinterhalvåret, vurdere, at lille- og mellemgruppen har bedst af helt korte ture ud eller dage med hjemlig hygge.