VORES FANTASTISKE NORMERING – ER ET FÆLLES ANSVAR ❤️

Vores normering – mere end tal på papir
I Børnenes Venner har vi en normering, der adskiller sig markant fra de fleste pasningstilbud.

Siden 2024 har alle dagtilbud skullet leve op til loven om minimumsnormeringer. Disse normeringstal opgøres dog på baggrund af gennemsnit og planlagte timer – og afspejler derfor sjælendt, hvor mange pædagogiske voksne der reelt er til stede på gulvet sammen med børnene i hverdagen.

Hos os tæller kun voksne på gulvet:
I Børnenes Venner tæller vi udelukkende de voksne, der er fysisk til stede sammen med børnene.
Kontortid, møder, ferie, sygdom og fravær indgår ikke i vores normering.

Det betyder, at børnene altid møder:

  • 1 voksen til 3 børn under 3 år
  • 1 voksen til 6 børn over 3 år

(Der kan naturligvis opstå helt akutte og uforudsete situationer, hvor vi i en kortere periode ikke kan overholde antal voksne på gulvet fuldt ud – fx hvis en medarbejder bliver akut syg, eller der opstår problemer på vejen til børnehaven.
I sådanne tilfælde arbejder vi hurtigt på at finde den bedst mulige løsning, så situationen bliver så kortvarig og tryg som muligt for børnene. Vores mål er altid at sikre høj kvalitet, ro og nærvær – også når hverdagen byder på uventede udfordringer)


Faste voksne skaber tryghed:

Vores normering betyder, at børnene er omgivet af faste, kendte voksne, som har tid til relationer, nærvær og individuelle behov. Det giver en rolig hverdag, hvor børnene bliver set, forstået og mødt, som dem de er.

Vi benytter ikke vikarer, da kontinuitet og relationer er afgørende for børns trivsel – især i de tidlige år.

En normering, der kræver tæt samarbejde:
Den høje normering kræver stor fleksibilitet og planlægning fra personalets side. Arbejdstider justeres løbende ud fra de behov, I forældre melder ind, og ferie kan kun planlægges, når det passer ind i børnegruppen.
Det er en indsats, der ligger langt ud over det sædvanlige – og som vi er vores personaler meget taknemmelige for.

Derfor er normeringen også et fælles ansvar ❤️

  • For at kunne fastholde vores høje normering er det afgørende, at fravær, ferie og ændrede pasningsbehov meldes i så god tid som muligt.

Sammen passer vi på børn og voksne:
Vi er dybt taknemmelige for den tillid og det samarbejde, vi har med jer forældre.
Sammen skaber vi de bedste rammer – med ro, nærvær og tid til det enkelte barn 💛

Hvorfor er det vigtigt?
Når normeringen er konkret og ikke kun et gennemsnit, sikrer det:
✅ at der reelt er voksne til stede til at give nærvær, omsorg og tid til hver enkelt barn
✅ at personalet ikke skal dække store grupper alene i længere tid
✅ at børnene oplever en tryg, stabil hverdag med kendte voksne

I Børnenes Venner er dette ikke et gennemsnit – det er den daglige realitet.
Fortællingen om minimumsnormeringer i daginstitutioner viser, at gennemsnitstallene meget ofte ikke svarer til virkeligheden, og at normeringer i praksis kan blive langt større end de politisk vedtagne krav .
FOA skriver "minimumsnormeringer findes kun på papiret(FOA) 

Tak fordi I er med til at passe på både børnene og personalet – sammen skaber vi de bedste rammer 💛