RETNINGSLINJER VED UDDELING

Retningslinjer for uddeling ved fødselsdage og andre arrangementer

Af hensyn til sikkerheden (da vi har børn under 3 år) er der visse ting, som ikke må deles ud i huset:

Fødevarer – med kvælningsrisiko:

  • Popcorn
  • Hårde fødevarer (fx rå æbler, gulerødder m.m.)
  • Hele nødder, peanuts og mandler
  • Hele vindruer
  • Hårde bolsjer og vingummier
  • Skumfiduser og lakrids (kan sætte sig fast i halsen)
  • Små runde fødevarer som cherrytomater og cocktailpølser – medmindre de er skåret i mindre stykker
  • Fødevarer med hårde kerner eller sten (fx oliven med sten, kirsebær, blommer m.m.)

Andet der ikke må uddeles af hensyn til sikkerheden:

  • Balloner (kan sprænges og udgøre kvælningsfare)
  • Små legetøjsdimser i slikposer eller “goodiebags” (risiko for at blive slugt eller sat i næse eller ører)
  • Madpinde, tandstikker eller små flag i kager
  • Raffineret sukker
    (kan ofte erstattes af honning, dadler, bananer eller lignende i bagværk)

Allergi:
Af hensyn til børn med allergi, skal følgende undlades:

  • Mælkeprodukter: mælk, smør eller varer med tilsat mælk (varer mærket med “kan indeholde spor af mælk” er dog tilladt)

Er du i tvivl om, hvorvidt det, du ønsker at tage med, er ok i forhold til allergier, er du altid velkommen til at skrive i facebookgruppen "Børnenes Venners Opslagstavle" et par dage i forvejen. På den måde kan forældre til børn med allergi evt. nå at finde et alternativ.
 

På forhånd tak for hjælpen – og for at passe godt på alle børnene.