Forældrearbejdstimer:


Formål:
Forældrearbejdstimerne bidrager til, at de fælles rammer fungerer bedst muligt og samtidig skabe et dejligt miljø – først og fremmest for børnene, men også for forældre og personale.

 

Timer:
Alle familier bidrager med 12 forældrearbejdstimer om året, svarende til 1 time om måneden.

Én forældrearbejdstime har en værdi på 500 kr.

Ordningen gælder pr. familie.

 

Halvår:
Året er opdelt i to halvår med 6 timer pr. familie. Hver familie skal afvikle 6 forældrearbejdstimer pr. halvår, svarende til en time om måneden.

  1. - januar – 30. juni
    - 1. juli – 31. december

Valg af opgaver:
De aktuelle opgaver for hvert halvår slås op i Børnenes Venners forældregruppe. Her fremgår det, hvilke opgaver der er mulighed for at vælge, og hvor mange forældrearbejdstimer de udløser.

Det er familiens eget ansvar at sørge for, at timerne bliver afviklet inden halvårets udløb.

Opgaver kan efter aftale deles mellem flere familier, hvor timerne fordeles tilsvarende.

 

Opgavetyper:
Opgaverne kan være både inde- og udendørs og varierer efter behov og årstid. Det kan eksempelvis være praktiske opgaver, vedligeholdelse, maling, renovering, byggeopgaver, havearbejde og rengøring.

De faste årsopgaver fremgår af dette dokument. Periodens samlede opgaveliste fremgår af Børnenes Venners forældregruppe.

  • Hovedrengøring
    Der afholdes hovedrengøring hvert kvartal, som forældrene kan melde sig til som en del af deres forældrearbejstimer.forældrearbejdstimer.

 

Manglende timer:
Hvis familien ikke ønsker eller har mulighed for at udføre timerne, kan de afregnes økonomisk. 

TImerne overføres ikke til næste periode.

Ved halvårets afslutning opgøres de gennemførte timer. Manglende timer afregnes med 500 kr. pr. time. 

Hvis et barn stopper midt i et halvår, opgøres familien kun det antal forældrearbejdstimer, der svarer til det antal måneder, barnet har været indmeldt i det pågældende halvår.

 

Nye opgaver:
Forældre er velkomne til at foreslå nye opgaver.

Opgaver skal godkendes af personalegruppen, før de kan tælle som forældrearbejdstimer.

 

Tak for jeres bidrag:
Tak for jeres tid, engagement og lyst til at bidrage. Sammen er vi med til at skabe de bedste rammer for børnene og et dejligt fællesskab omkring Børnenes Venner.