DAGENS FORLØB

8.00–8.40
Huset åbner, og børnene ankommer.

8.45–9.10
Vi spiser formiddagsmad.
I dette tidsrum er det ikke muligt at aflevere børn, da vi prioriterer ro og fællesskab omkring måltidet.
Er vi på tur, spiser børnene formiddagsmad ved ankomsten til turdestinationen. Ved længere ture får børnene formiddagsmad undervejs.

9.30
Alle børn er afleveret og klar til, at dagen starter. Vi tager ofte ud på ture, og afgang sker oftest på dette tidspunkt.

9.30-11.00:

Formiddagsaktiviteter

  • Dette er vores aktive formiddagstimer. Vi er ofte på tur, men har også gode dage hjemme i haven eller indendørs.
  • Når vi tager på tur, benytter vi primært tilbud og aktiviteter i nærområdet, såsom bemandede og ubemandede legepladser, biblioteket og mosen. Af og til tager vi på længere ture. I kan læse mere under aktiviteter
  • Hvis I afleverer jeres barn senere end kl. 9.00 vil I derfor tit komme ud for, at I skal aflevere et andet sted end på vores adresse.

11.00

Frokost: 

  • Børnene spiser frokost.

12.00

Sovetid og rolige aktiviteter:

  • Børnene i vores lillegruppe bliver puttet i barnevogne udendørs.
  • Vores mellemgruppe bliver lagt til at sove i et telt indendørs eller på madrasser på gulvet.
  • De børn som ikke sover, leger enten indenfor, i haven eller er på en lille tur sammen med en voksen. Typisk er det i dette tidsrum, der er god tid og plads til at tegne, lave perleplader, spille brætspil osv.

14.00 - 15.30:

Eftermiddagsmad:

  • Børnene får eftermiddagsmad.
  • Eftermiddagsmaden starter kl. 14.00.
  • Vi tilstræber at børnene i alle grupper spiser eftermiddagsmad sammen og samtidig. Ofte sover nogle af børnene dog længere end andre og maden serveres løbende, efterhånden som de vågner.


14.30 - 16.00:

Afhentning:

  • Børnene hentes i dette tidsrum
  • Om eftermiddagen er grupperne som udgangspunkt samlet i Børnenes Venner – enten indenfor eller i haven.
  • Når tid og mulighed er til det, kan vi finde på at afslutte dagen på en legeplads. I disse tilfælde vil afhentning foregå dér.


16.00:

Lukketid:

  • Vi lukker og siger tak for i dag.